Denne gang havde jeg mulighed for at deltage i årets Ruhrtur, de seneste 2 år har jeg måttet melde pas.
Men en fredag aften stod jeg på nattoget i Kolding og vågnede i Köln, afstigning i Düsseldorf og så Modellmessen. Idag vil jeg dog rapportere fra Düsseldorfs lufthavn (andet ord for Airport) hvor vi legede flyspottere for en formiddag. Følg bare pilen.
Mod et mindre beløb får man adgang til udsigtsplatformene, her kan man se flynørder med kamera, kikkert, ABCflyveplanen og notesbog sidde og observere fly, råbe op når noget usædvanligt lægger an til landing og udveksle observationer,
altsammen observeret af sikkerhedsvagter.
Man gribes af atmosfæren - lugten af flypetroleum og giver sig ind i legen.
Barndommens lydkulisse blev afbrudt af en sær klapren:
OBS. Enhver lighed med tognørder i denne beskrivelse er rent tilfældig og helt utilsigtet.
Barnebarnet Jorunn kom til verden i går nat klokken 2.42. Fødslen gik hurtigt, ca 1½ time, og det skete hjemme på stuegulvet, med stor hjælp af ambulancepersonalet som dukkede op som reddende engle. Hustru og svigersøn var nærværende, jeg har så fået billeder og et udførligt referat af begivenheden.
Her er hustruens pletskud: fra venstre: den omsorgsfulde fader, den lykkelige moder og Jorunn i en perfekt komposition. Normalt er mobiltelefonbilleder ligesom gamle instamatic billede, men her er det perfekt.
Her er hun så, sød og fin.
Med sin stolte storesøster der allerede har sunget Vargsången for hende!
(godnatsangen fra Ronja Rövardotter).
Jorunn har fået et flot minde om sin fødsel fra ambulancepersonalet. Et sandt trofæ. Godt gået Anne.
Stort Tillykke, snart dukker jeg op og ser på Jorunn i 3D!
Barnebarnet Emma havde pyntet pænt op til påske da jeg indfandt mig skærtorsdag i Röbäck.
Det er vårvinter og der har været lokale laviner fra taget, udsigt fra stuen på Kragvägen.
Endelig fik jeg taget et billede af skralderummet, forebilledligt ordnet i kategorier og pænt rent.
Her ses hustruen på vej til den Björnströmske familie, stavene er en god hjælp, men endnu bedre er
hustruens battericykel, vi tog en tur rundt i byen på et par mil (ca 20 km) og jeg lånte den lille rappe blå af hendes, vejret var som det ses bare vidunderligt. Desværre var det en kort visit i påsken, kort men god.
Sammen med resten af familjen fejrede vi at det den 7.april var hele 44 år siden vi første gang begyndte at komme sammen.
Sommertider hej hej. Sidder her på årets korteste dag og mærker at den er ved at forsvinde. I nat forsvandt der en time og selvom jeg havde forberedt mig ved at stå tidligt op den seneste tid så føles denne dag som om den er gået før den kom. Man er ligesom ude af takt, nå det med at marchere i takt har nu aldrig huet mig, men dagen er faktisk ødelagt, det gode vejr har kompenseret lidt for den traumatiske oplevelse, men jeg vil have svært ved at falde i søvn i aften og være dødtræt imorgen tidlig hvis det går som det plejer.
Men lyse aftner kan være smukke.
Efter dette hjertesuk lige et link til madbloggen som jeg burde have sat ind i seneste indlæg: http://maaltider.blogspot.com/
Kan I huske "under the boardwalk.... on the blanket with my baby is where I'm gonna be." oversættelsen fra CBS-engelsk til dansk lyder: på en blanket med skat er hvor jeg må være.
Vores self-made tilbagetrækningsreform volder problemer for bureaucratiet, dels lever Værdipapircentralen ikke op til sit mål med at holde øje med personers indehav af værdipapirer så de ikke unddrages SKAT,
det der hed 12&skat førhen (bemærk den moderne stavemåde) har så begavet min hustru med en udvidet selvangivelse formodentlig for at udvide skatteopkrævningen med hendes svenske indtægt, men der går da helt Helle og Stephen i det hele og tasteblanketten kan simpelthen ikke forstå at der ikke er nogen svensk indtægt, nu har SKAT så fået en let humoristisk mail og forhåbentlig kan en kompetent medarbejder forstå og løse problemet. Det kostede 2 timers arbejde og det gode humør, hustruen var på etellerandets rand og glæden lyste heller ikke i denne ende af ledningen.
Jeg foretrækker den mere traditionelle oversættelse af texten og ønsker mig under the blanket with my skat.
Årsagen er at yndlingshustruen netop er rejst nordpå efter 2 uger hyggeligt samvær. Hun blev hentet i Sturup og vi tog så til Lund, dér spiste vi på en god fiskerestaurant som vi gerne vil anbefale: http://www.klostergatansfisk.se/ her er er så hvad vi spiste:
Soppa på rostad blomkål med
kallrökt sejrygg och fänkålscrudité
Halstrad lättrimmad regnbågsforell med
pot-au-feu på persiljerot, majrova
och skaldjursbuljong
Frusen vitchokladmousse med röd
citrussallad och smulad biscotti
Lad mig også lige fortælle at madbloggen er genoplivet efter en utallig opfordring.
Vi var altså nået til Legelandet "Busplaneten", for danske læsere: det har intet med busser at gøre!
Der var ikke ret mange børn faktisk kun 6 andre, de færreste forældre har tid til den slags midt i juletravlheden, noget helt andet gælder for bedsteforældre!!
Der er rutschebaner i lange og i krumme baner, den grønne skulle prøves men kun sammen med Bedstefar!
Det fremgår ikke helt af billedet men det var ikke bare at gå op til start man skulle åle sig op gennem diverse huller via nogle hyndebeklædte hylder for at få proptrækkkeroplevelsen i det grønne "monster".
Emmas umiddelbare reaktion: "Den var cool, igen!". Efter at have kørt et par gange var der anden aktivitet men efter en tid måtte Bedstefar åle sig op og tage en tur til og nu var det tilogmed blevet "bautacool",
der var dog også tid til reflektioner, mormoderen med sin "nalle" og bedstefaderen med sin:
Ja ihvertfald her på bloggen, det har lige været midvinter og adskillige kuldegrader, knap så koldt var det før jul i Röbäck.
Vi fik lov at låne barnebarnet og en dag drog vi til Busplaneten som er et udmærket legeland. Her fordrives tiden mens mormoderen gør sig færdig.
og her ses Röbäcken i vinterskrud:
Efter en længere bustur kom vi frem og gik ind i den forhenværende industribygning der rummer et indkøbscenter i stue etagen og så legelandet på 1 sal i hele hallens udstrækning. Nede var der udstillet peberkagehuse som deltog i en konkurrence, meget flot og kreativt: